fbpx

JOBBET

Som konsulent hos BitPeople A/S bliver du en del af en international Gazellevirksomhed. BitPeople A/S er Danmarks største leverandør af SAP Business One og virksomheden har en unik markedsposition.

Du bliver en del af vores Danske Team, der foruden dig tæller 17 andre konsulenter, udviklere og sælgere. Du vil få din daglige gang på vores Brabrand kontor, og vil i din rolle som ERP-Konsulent opleve en utrolig stor grad af selvstændighed, og få indsigt i og viden om alle vores forretningsområder, der foruden SAP business One ERP og CRM også tæller Produmex, BEAS og vores eget softwareteam.

Teamet er karakteriseret ved en meget høj faglighed, et velfunderet metodeapparat, hvor fokus er på den gode analyse (Blueprint) løsning – leveret til estimeret tid og med kunden i fokus hele vejen igennem processen. Med udgangspunkt i BitPeople’s dybe branchekendskab indenfor Produktion/Industri og Logistik/Lager, er du med til at levere effektive, integrerede og standardiserede løsninger, der er nemme at implementere og som optimerer og forenkler hverdagen for vores kunder. Ligeledes vil du få indsigt i de forskellige værdikæder hos vores kunder og dermed opnå stor bredde i dine kompetencer.

Du vil få en nøglerolle i arbejdet med at integrere produktionsløsninger hos vore kunder og være med til at bygge et nyt spændende forretningsområde op.

Du arbejder selvstændigt og professionelt og du trives i arbejdet med at skabe effektive løsninger til kunderne. Du er med kunden under hele forløbet, hvor du rådgiver og kommer med løsningsforslag i en organisk proces, der ender med den bedst mulige løsning. Vi forventer ikke du har kendskab til SAP Business One og du vil modtage uddannelse i systemerne. Du vil desuden løbende få mulighed for at dygtiggøre dig gennem deltagelse i efteruddannelse og forskellige faglige events.

Derfor er du BitPeople’s nye medarbejder

Som person er du imødekommende, konstruktiv og tillidsvækkende og du er dygtig til at skabe professionelle relationer. Du er forretningsorienteret og har en god analytisk sans, samtidig med at du arbejder struktureret med din opgaver. Din naturlige fremtoning er uhøjtidelig og kommunikerende. Du arbejder godt i et team og hvis du er i besiddelse af en god portion humor skader det ikke.

Du har desuden følgende kvalifikationer:

  • Vi forestiller os at du har en relevant teoretisk baggrund indenfor økonomi (Cand. Merc) eller alternativt med ekspertise indenfor produktionsopgaverne. (Produktions-ingeniør -teknolog)
  • Har du gjort dine erfaringer gennem et job som bogholder, finanskontroller, projektleder eller lignende vil det også være en fordel.
  • Hvis du har kendskab til SAP Business One, C5, MS Dynamics, NAV/AX eller lignende er det også en fordel. Du vil komme igennem et uddannelsesforløb, som gør dig i stand til at implementere SAP Business One løsninger.
  • Vi leder ikke efter en teknisk konsulent, men du bliver ikke skræmt ved tanken om, at jobbet til tider kan kræve et dyk dybere ned i teknikken.
ERP-konsulent

Du kan glæde dig til…

Har du lyst til at sætte dit eget præg på den fremadrettede udvikling af BitPeople A/S, kan vi til gengæld tilbyde dig:

  • Ca. 40 engagerede og kompetente kollegaer. Ca. 20 af dine nye kollegaer arbejder på kontoret i Brabrand og resten er fordelt på virksomhedens kontorer i København og Oslo.
  • Kreativt IT-miljø i store lyse lokaler med adgang til motionsrum, bordfodbold, og massageordning.
  • Kompetence- og udviklingsmuligheder – blandt andet i form af internationale konferencer og events
erp konsulent

Medarbejdere i BitPeople A/S tilbydes desuden:

  • Frokostordning
  • Sundhedssikring og kollektiv ulykkesforsikring
  • Ugentlig massageordning ’i bygningen’ i Brabrand
  • Fri adgang til firmaets fitnessfaciliteter

Vi tilbyder et højt fagligt niveau, hvor den nye ERP-Konsulent bliver en del af en virksomhed i vækst. Det giver en masse spændende udfordringer og muligheder. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.

BitPeople A/S er på forkant med den nyeste teknologi, men ledelsen og organisationen er også bevidste omkring, at der kun kan leveres gode resultater, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde.

Introduktion til dit nye job.

Vi forventer en opstart hurtigst muligt, og hvor vi, som altid vil lægge stor vægt på, at du føler dig godt modtaget og hurtigt lærer vores virksomhed at kende.

Den medarbejder, der er udpeget som ”kontaktperson” for dig, vil give dig en orientering om formelle og uformelle regler, rutiner og traditioner. Introduktionen vil også sikre en indføring i dit uddannelsesforløb, dine egne arbejdsopgaver samt en generel præsentation i virksomheden.

Send dit CV, samt en motiveret ansøgning til fiba@bitpeople.com, så hurtigt som muligt, da vi afholder samtaler løbende og gerne inden 1. juni.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt mig:
ERP-system CEO

Filip B. Andersen

CEO

Aarhus, Danmark

Menu