Loading...

Når jeg i 2025 ser på BitPeople, vil det være med meget stor tilfredsstillelse og stolthed over, hvad vi i fællesskab har formået. For bare fem år siden var BitPeople et ERP-hus dybt specialiseret i SAP Business One. I dag er vi et datahus, der er i fuld gang med at raffinere på vor tids olie, nemlig vores kunders data.

Ser vi tilbage på 10’erne, så var det ERP-systemernes årti. Jo mere, man kunne centralisere virksomhedens ressourcer omkring ERP-systemet, jo bedre. Men det var ikke kun virksomhedens forretningsprocesser, der blev fanget inden for ERP-systemets tykke mure. Virksomhedens data, der blev rygmærket med ERP-systemets logo, blev også frihedsberøvet.

Slip dine data fri

Der var særligt én pris, der var høj at betale for at binde sine data til ERP-systemet: Det var svært, i nogle tilfælde umuligt, at høste værdien af den viden, der lå gemt i virksomhedens data.

Hos BitPeople valgte vi derfor, meget bevidst, at skifte retning i 2020. Vores vision blev at gøre data fra ERP-systemet langt mere tilgængelige og brugbare. Vi valgte dengang, at sætte maksimal fokus på initiativer, og tiltag, der kunne slippe kundens data fri, sådan vi nu i dag frit kan integrere med data fra mange forskellige kilder, herunder også fra andre kunders data, i samme branche. Ved fuldt ud at udnytte markedets BI (Business Intelligence)-værktøjer sammen med vores egenudviklede AI-software, og samtidig udnytte værktøjer fra eksterne leverandører, kan vi nu meget lettere og bedre fremlægge intelligente informationer. ERP-systemer i sig selv er intet værd, hvis ikke vi formår at omdanne dem til overskuelige informationer, som kan hjælpe virksomheden med at tage de rigtige valg.

Intelligens og ekstra indsigt

Alt dette gør, at det nu er blevet super let, at få data til at blive til brugbare informationer, som kan bruges til at vælge strategisk retning og skabe overblik, nu med intelligens og ekstra indsigt og detaljeringsgrad. I dag er responsen fra vore kunder, at dette er en stor hjælp til, at de kan tage de rigtige dagligdags beslutninger, på et veloplyst grundlag. Og det er det, vi gør i dag. Med afsæt i kundens egne data, data fra 3.part, AI (Artificial Intellligence) og PA (Predictive Analytics) hjælper vi vores kunder med at spotte signaler, så de kan være på forkant.

Vi hjælper dem med at vurdere og prioritere, hvad der er vigtigt at forholde sig til i deres forretning og dagligdag, og hvad, der bare er støj på linjen. Og når det på den måde står klart, hvilke beslutninger der er de vigtige at træffe, så hjælper vi med at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag. Alt sammen baseret på data.

For når alt kommer til alt, så er det ikke ERP-systemet eller nogen som helst anden form for teknologi, der skal drive eller sætte retning for virksomhedens udvikling – sådan som der kunne være tendens til tidligere. I sig selv skaber ERP-systemet ikke værdi for virksomheden. ERP-systemer og teknologier kommer og går. Data består.

Vores vision blev at gøre data fra ERPsystemet langt mere tilgængelige og brugbare. Vi valgte dengang, at sætte maksimal fokus på initiativer, og tiltag, der kunne slippe kundens data fri

Filip Boutrup Andersen
Direktør

bitpeople avis, data

Kundens fire kreditkort

Spørger I os, så er der grundlæggende fire forskellige veje til at skabe forretningsmæssig værdi ud af data. Hos BitPeople arbejder vi derfor med afsæt i det, vi kalder vores kunders fire kreditkort: Tid, Ressourcer, Risiko og Økonomi.

Vi ser det sådan, at de fire kreditkort er den eneste stabile faktor, der er værdiskabende. Tid vil altid være en knap faktor, og derfor vil en besparelse skabe værdi. Adgang til de rette (og knappe) ressourcer vil altid skabe værdi. Risikominimering vil altid have værdi. Og penge vil altid være en knap ressource. Kan vi ikke levere værdi til vores kunder inden for en af disse kategorier, så er vi ikke relevante.

Dén form for værdiskabelse kræver mere end bare it-viden. Det kræver dyb, forretningsmæssig branche viden. Når jeg kigger rundt blandt vores mange nye medarbejdere, der er kommet til i løbet af de sidste fem år, så tæller jeg specialister inden for internethandel, lager, logistik og produktion, og det er lykkedes os at skabe den transformation i virksomheden, der skal til for at være den foretrukne samarbejdspartner.

Det er derfor uden den mindste tøven, at jeg kan sige, at hos BitPeople trækker vi viden ud af data for vores kunder, så deres fire kreditkort nu både rækker længere og kan bruges smartere.

Lyst til mere – her og nu?

Få adgang til hele vores avis med visioner for fremtiden og få inspiration til den digitale fremtid og udvikling!

Inspirer mig!