
Fra 1. november 2020 tiltræder Filip Boutrup Andersen som nye CEO for BitPeople A/S.
Det sker som led i et planlagt skifte i ledelsen, hvor nuværende CEO og grundlægger af BitPeople( tidligere Boyum IT), Niels Hermansen, har valgt at træde et skridt tilbage og fremover vil varetage en rollen med at bygge bro mellem kundens udfordringer og de løsninger, som BitPeople tilbyder.
Om den nye rolle siger Filip:
«Jeg glæder mig personligt til at bygge videre på den kultur, vi allerede har i BitPeople. Jeg er overbevist om, at vi med det fremtidige setup får et fundament, der gør det muligt for os at hjælpe vores nuværende og fremtidige kunder endnu bedre, end vi har gjort hidtil. Og så ser jeg frem til at skabe et endnu tættere og bedre forhold til vores kunder».