fbpx

Nytårshilsener fra BitPeople

Nytår 2022 bitpeople

Det er med stor tilfredshed, vi kigger tilbage på 2021 og de opgaver vi har fået lov til at være en del af. Resultaterne her har vi jo opnået i tæt samarbejde med dig og vores andre kunder. Der har været mange gode projekter og spændende opgaver, det har været super spændende, ja til tider også udfordrende, men året 2021 ligger med en god smag i munden, og vi ser lyst på mulighederne for et positivt 2022.

Vi er godt på vej

I starten af dette år, afgav vi et løfte – et løfte om at være vel forberedte på den digitale udvikling og fremtid, der venter os inden for de næste 5 år. Og her 11 måneder senere er vi ikke i tvivl om, at vi med de mål vi satte os, er godt på vej. Vi har været i dialog med så mange spændende produktions-virksomheder omkring deres forretningsudvikling, automatisering og digitalisering og vi ser, at vores kunder også har både et behov og et ønske om at flytte sig i den retning.

Vi glæder os over, at vi trods corona og andre forhindringer stadig er med i front, når det gælder den teknologiske udvikling på området inden for produktion og logistik, og vi vil også i 2022 arbejde hårdt for, at vores kunder opnår de bedste resultater med de råd og den vejledning vores specialister og rådgivere giver vores kunder, inden for deres felt.

Nye spændende tiltag i 2022

Året 2022 venter lige om hjørnet, og når vi alle er tilbage igen i det nye år, kan vi løfte sløret for endnu flere nye områder, som vi har arbejdet hårdt på at udvikle, så vi kan give en endnu bedre og specialiseret service til vores kunder.

I ønskes et godt nytår. Vi ses i det nye år!

Sidste nyt:
Menu