BitPeoples løsninger har de seneste år øget niveauet indenfor ERP-løsninger, så kunder kan gå i produktion med nye løsninger på et par få minutter.

Søren Hollænder Bundgaard har været ansat både i telemarketing og senere som konsulent hos BitPeople. Han har med andre ord erfaringen med sig, og han har siddet på første parket og set, hvordan udviklingen er gået hurtigere og hurtigere de seneste år.
Han har set, hvordan de virksomheder, der har vist omstillingsparathed er trådt succesfuldt ind i 2025, mens andre er bukket under for de skiftende behov, der har domineret 2020erne:
“Vi så allerede tilbage i starten af årtiet, hvordan Coronapandemien sparkede gang i væksten hos de kreative og omstillingsparate virksomheder, mens gamle mastodonter, der ikke var klar til at følge med udviklingen, er bukket under og har måtte vige pladsen til nye spillere. Derfor er jeg også glad for, at vi hos BitPeople længe har haft fokus på at omstille os og være løsningsorienterede, for jeg er sikker på, det er grunden til, at vi i dag står så stærkt i markedet.”
På forkant med udviklingen
Omstillingsparatheden er blevet en nødvendighed. De virksomheder, der har succes i dag, er netop dem, der hele tiden følger og forstår markedets behov og fokuserer på løsninger, når nye teknologier skaber nye behov i markedet. Der følger BitPeople med ved hele tiden at være på forkant med udviklingen, så de forstår kundens situation og kan rådgive kunderne til, hvilke løsninger bedst hjælper dem videre.
Det er ifølge Søren lykkedes hos BitPeople, fordi både han og hans kolleger nøje følger udviklingen inden for deres eget felt. Som eksempel har han selv i supporten fulgt den udvikling, han kalder “YouTubegenerationen”, som især er vokset frem gennem 2020erne, og som kort fortalt er et udtryk for, at kunderne i dag hellere selv vil finde frem til svarene frem for at løfte telefonen og ringe til ham, som de gjorde i gamle dage.

De nye kundebehov
“Der er sket en ændring i, hvordan vi tilgår viden. Kunder vil i højere grad selv undersøge, hvad svaret kan være på det spørgsmål, de står med her og nu i stedet for at ringe til supporten. Derfor har vi også ændret måden, vi supporterer kunderne på, så vi nu har et helt video-univers med lettilgængelige videoer, der fører dem gennem løsningen til de fleste af deres udfordringer. Det gør også, at vi i dag kan bruge tiden på at løse mere komplekse udfordringer for kunderne, der kræver menneskelig tilstedeværelse og vores stærke kompetencer.”
Det gav både Søren og hans kolleger mere tid til tunge opgaver, men vigtigst af alt viste det også forståelse for kunden og gav dem en bedre oplevelse med BitPeoples support.
“På grund af vores rådgivning og fokus på at skabe mere værdi for kunden, så de i højere grad får en samlet oplevelsespakke fremfor to timer her og to timer der, har vi udviklet os til det foretrukne brand i hele Norden.”

Der er sket en ændring i, hvordan vi tilgår viden. Kunder vil i højere grad selv undersøge, hvad svaret kan være på det spørgsmål, de står med her og nu i stedet for at ringe til supporten.
Søren Hollænder Bundegaard
Konsulent i BitPeople
Del: