Acomi bliver en del af BitPeople A/S

BitPeople A/S har pr 1. juli 2020 overtaget Acomi, og deres SAP Business One forretning som led i virksomhedens vækststrategi og styrker dermed sin position som Nordens førende SAP Business One hus.

Opkøbet af Acomi og sammenlægningen med BitPeople både styrker og udvider den samlede position på det danske marked.
BitPeople, er vokset betydeligt de seneste år, og kan med Acomi nu tilbyde yderligere services og ekspertise lokalt på Sjælland til at understøtte kundernes fremtidige udvikling.

Acomi har mange års erfaring med at tilbyde ERP løsninger til de mindre og mellemstore virksomheder og Benny Mastrup har stået i spidsen siden 2005. Benny glæder sig til fremtiden og udtaler om de nye fælles aktiviteter:

”Jeg glæder mig til at Acomi bliver del af noget større og jeg ser BitPeople som et perfekt match i forhold til vores oprindelige strategi. Med den større virksomhed får begge parter en større kritisk masse på løsninger, kunder og medarbejdere. Vi får med andre ord flere kompetente brikker, som vi kan bringe i spil for at blive den ERP-partner, der giver kunden den bedste oplevelse. Dermed kommer ejerskiftet ikke til at medføre væsentlige ændringer for vores kunder”.

Helt konkret betyder det, at BitPeople pr 1. juli tilføjer 5 nye kolleger til den danske afdeling, og kan nu sige, at være landsdækkende med et kontor i Vallensbæk tæt på København.

Den kombinerede forretning vil gøre BitPeople til den absolut største SAP Business One forhandler i Danmark og signalerer næste skridt i at gøre BitPeople til den næste DKK 100 M forretning i Boyum IT-gruppen. Og når vi udvider vores dækning, kan vi også vokse med vores kunder og fortsætte med evige forbedringsindsats til fordel for vores kunder og kolleger. Vi vil stadig være tætte på vores kunder – men flere kunder og flere konsulenter giver mulighed for at specialisere os yderligere i de brancher, som vi dækker i dag – og de brancher, som vi ønsker at dække i de kommende år.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her